Dette er sponsoreret indhold
Der kan være mange gode grunde til, at du leder efter en ny babysitter. Måske bor din familie alt for langt væk til lige at svinge forbi, dine forældre er måske blevet lidt for gamle og har ikke energien til det, eller du mangler måske bare et par ekstra øjne til at se efter dit barn, eller dine børn, i hverdagen. Det kan være svært at finde den helt rigtig babysitter, da man jo altid ønsker det bedste for ens børn og måske finder det udfordrende pludselig at skulle overlade ansvaret til en helt fremmed. Dog findes der mange gode oplevelser, hvor familier har fundet den helt rigtige babysitter, som nærmest er gået hen og bliver en del af familien - på trods af at vedkommende måske var helt fremmed til at starte med. Privat børnepasning kan lette din hverdag og give dig noget mere overskud. Her finder du 5 gode egenskaber som er vigtige, når du skal ud og finde den helt rigtige babysitter.
Omsorgsfuld
At være omsorgsfuld er noget der er altafgørende og uden tvivl en egenskab, som din nye babysitter skal besidde. Som barn har man brug for rigtig meget omsorg og kærlighed, og det er derfor også vigtigt at føle, at de voksne synes at man er god nok som man er og også viser det overfor barnet. Dette indebærer både nærvær, som for eksempel et venligt kram, men også medfølende og rosende ord, som kan være opmuntrende for barnet. Det at være omsorgsfuld fører også til en højere grad af tillid, hvilket ligeledes er meget vigtigt i en sådan situation, da barnet derved hurtigere vil knytte sig til den pågældende person og føle sig tryg i vedkommendes nærvær.
Fleksibel
Når du leder efter en babysitter er det som oftest også vigtigt, at han eller hun er fleksibel. Som familie eller måske enlig mor, kan det sommetider være svært at få hverdagen til at hænge sammen, og det vil derfor gøre tingene en hel del nemmere, hvis du finder en fleksibel babysitter. Derudover kan der være behov for pasning på forskellige tidspunkter på døgnet. Det kan for eksempel være i arbejdstiden hvor mor eller far er på arbejde og barnet ikke skal i daginstitution eller skole, eller måske om aftenen, hvor der kan ligge forskellige aftenarrangementer, som foregår uden børn. Desuden kan der også altid opstå et akut behov for hjælp til børnepasningen, som gør at du har brug for, at din babysitter hurtigt kan træde til. Fleksibilitet er derfor rigtig vigtigt, når du skal finde pasning til dit barn, eller dine børn.
Opmærksom
Her gælder det om, at barnets behov skal sættes i forreste række. Hvis babysitteren hele tiden sidder med sin telefon i hånden og kigger på sociale medier, er der ikke særlig meget interaktion mellem barnet og babysitteren, hvilket jo på ingen måde er optimalt. Her er der brug for en babysitter, som er opmærksom og lytter til barnets behov. På denne måde sikrer du dig også, at babysitteren ser barnet og dermed også har mulighed for at reagere hurtigt, hvis barnet skulle få brug for hjælp.
Alligevel er der selvfølgelig altid en balancegang i forhold til opmærksomhed, da børn på den ene side har et fuldstændig naturligt og legitimt behov for at blive set, samtidig med, at de skal rustes til at indgå i forskellige fællesskab med andre børn, hvor man ikke altid kan have krav på opmærksomhed.
Erfaring
En ting der også er rigtig vigtig er, at du finder en babysitter som har erfaring med børn. Han eller hun kan for eksempel selv have mindre søskende, som skulle passes en gang imellem, eller måske have arbejdet i en vuggestue eller børnehave. Det kan også være, at vedkommende har haft en mor som har været dagplejer og derigennem har tilegnet sig en hel masse viden og erfaring omkring børn. Der kan altså være mange forskellige årsager til, at den nye babysitter har erfaring med børn, og han eller hun behøver selvfølgelig ikke at have haft noget med børn at gøre hele sit liv, men det vigtige er her, at den pågældende person har en eller anden form for erfaring med børn.
Sjov
At være sjov er måske ikke lige umiddelbart den egenskab du først kommer i tanke om, i dine overvejelser omkring hvilke egenskaber der er de vigtigste for dig, når du skal finde en ny babysitter. Men man bør faktisk ikke undervurdere hvor vigtigt det er, at finde en babysitter som også har lidt humor. Hvis din babysitter generelt er en sjov person, vil dette helt sikkert smitte af på dit barn og skabe glæde i hverdagen - noget som er enormt vigtigt for dit barns trivsel.