I indlægget her vil vi fortælle lidt nærmere om den fine isbod i træ fra Melissa & Doug, som vores blogger "Csirinyi" har lavet:
product:stor-isbod-med-tilbehor
Isboden og pakken med is har fundet hele vejen til min datters hjerte - hun elsker det.
Med isbaren kan min datter lære ord at kende, genkende farver og lære at stave. Hun lærer at lave regnestykker og hvilken priser sagerne har. Super god måde at lære barnet om hvordan man gennemgår processen for til sidst at sidde med en færdig is efter helt eget valg. Isbaren lægger også op til et rollespil og de forskellige roller i en butik.
Kort fortalt, så er mulighederne for leg mange og det er kun fantasien som sætter grænser :-)
Isbaren indeholder 24 forskellige dele, som giver rigtig mange muligheder for at lave en dejlig is på en varm sommerdag. Et hav af forskellige smagsvarianter og et hav af forskellige toppings.
Alma min datter har enorm glæde af isbaren og de mange lege den medfører. Det er kun fantasien som sætter en stopper for de mange lege.
Klodsmajor med is
Alma og jeg startede med at stable alle is-kuglerne oven på hinanden. Jeg forklarede hende om de forskellige is hin valgte. F.eks. fortalte jeg, at hun valgte chokoladeis i et bæger, jordbær is i vaffel med kirsebær topping på toppen.
På denne måde lærer Alma at sætte ord på isen hun har i hænderne og de forskellige farver på isen.
Efterfølgende gun hun rundt til både far og mor, som begge skulle smage den is, som hun netop havde lavet.
Isene var super nemme at stable ovenpå hinanden grundet de store plastikstykker, som bruges til at sætte kuglerne sammen.
I rollelegen kommer en masse sanser i spil. Isen er kold og smager sødt. Den gule is er sur, fordi den er lavet af citron. Ansigtsudtrykkene og kropssproget er vigtige her (og kan til tider være super sjove.
Vi forsøgte at bruge hæftet, så Alma kunne tælle hvor mange kugler, som hun havde sat sammen. Nu har Alma lært at tække til 4 - det krævede en del gentagelser, men øvelse gør mester.
Sammen med isbaren kom der et sæt pengesedler. Dette forstod Alma ikke helt, så de blev brugt som servietter, efter at hun havde spist isen.