Du har måske lidt født eller også er du gravid. Men spørgsmålet kommer hurtigt frem hos dig: ”Må jeg gerne ryge når jeg ammer?”. I indlægget her, vil vi afhjælpe dig på bedste vis – læs med og bliv meget klogere på rygning og amning!
Rygning og amning
Rygning under graviditet og amning gør at barnet bliver udsat for en lang række forskellige giftstoffer. Det anbefales derfor ikke, at man ryger, da det kan give komplikationer senere i graviditeten, under fødslen og senere i barndommen. Vi anbefaler derfor, at du i samarbejde med dine nærmeste og/eller læge finder de bedste måder at stoppe med at ryge. Du kan også snakke med din jordmoder herom.
Har du svært ved (eller ikke har mulighed for), at stoppe med at ryge, vil det i langt de fleste tilfælde være bedst stadig at amme dit barn på normal vis, selvom du ryger fremfor at gå over til modermælkserstatning. Du vil dog risikere nogle komplikationer som du kan læse mere om på siden her.
Dit barn kan blive nikotinforgiftet
Når du ryger får du meget nikotin ind i kroppen. Nikotinen går utrolig hurtigt over i modermælken efter at moderen har røget. Nikotin har en nedbrydningstid på omkring 1,5 time hvorfor at det utrolig hurtigt ses i modermælken. Det er utrolig svært at måle på, hvor meget nikotin barnet får igennem modermælken, da barnet stadig vil optage en del igennem passiv rygning, ved at være i nærheden af moderen der ryger.
Når barnet bliver udsat for passiv rygning ses det ofte, at det kan være værre end at få det igennem modermælken. Det skyldes, at den nikotin moderen har optaget i kroppen er filtreret – det er den røg ikke, der frigives når der ryges. Derfor vil det i ligeså høj grad være vigtigt at sørge for at barnet undgår passiv rygning, som at barnet får modermælk med nikotin.
Når barnet får en høj mængde nikotin indenbords i en tidlig alder, giver det øget risiko for afhængighed senere i livet.
Det anslås, at ryger du mere end 15 smøger dagligt, vil der været øget risiko for, at barnet får en nikotinforgiftning. Symptomerne på nikotinforgiftning kan være opkast efter indtagelse af føde, løs afføring, grå i huden, høj puls og rastløshed. Spædbarnet kan ligeledes få abstinenssymptomer så snart at moderen holder op med at ryge.
Kolik, dårlig vækst og andre sygdomme
Børn der ammes af mødre som ryger har i langt højere grad sandsynlighed for forskellige sygdomme. Det ses ofte, at børnene er væsentlig mere urolige og skriger oftere. Ligeledes er der øget risiko for kolik, vejrtrækningsproblemer, dårlig vækst, opkastning, nedsat hørelse og pludselig spædbarnsdød.
Børn som bliver påvirket af passiv rygning får ofte luftvejssygdomme såsom astma og bronkitis. Når barnet bliver ældre vil barnet ofte have et højere sygefravær i skole og børnehave end gennemsnittet.
Børn af rygende forældre er ofte mere syge end børn af ikke rygende forældre. Dog er der ikke nogen statistikker der viser, at de er mere på sygehuset.
Det er dog bevist, at det ofte er nemmest at stoppe med at ryge når man skal amme, da hormonerne prolaktin og endorfiner der kommer når du begynder at amme vil mildne de abstinenser der vil komme ved et rygestop.
Undgå modermælkserstatning
Har du af gode grunde ikke mulighed for at stoppe med at ryge vil du formegentligt tro, at modermælkserstatning vil være et godt alternativ til din egen mælk.
Det er dog ikke tilfældet, da der i rigtig modermælk er næringsstoffer som er så værdifulde, at modermælkserstatning ikke er det bedste alternativ. Det er altså derfor bedre, at barnet får modermælk – også selvom moderen ryger.
Hvis du ønsker at minimere risiko for barnet bør du undgå at ryge indenfor i hus og bil. Det vil skåne barnet mest muligt. Ligeledes kan det være en god idé at ryge lige efter at du har ammet, da du derved minimerer nikotinindholdet i modermælken.