Børns udvikling af motoriske færdigheder er livsafgørende, da en god motorik har betydning for et barns generelle trivsel.
Dårlig motorik kædes ofte sammen med indlæringsvanskeligheder og mange forsker mener, at både psykisk- og fysisksundhed senere i livet hænger sammen med de tidlige års motoriske proces. Undersøgelser viser derforuden at mangel på motoriske færdigheder, kan medføre flere udfordringer for det enkelte barn såsom fx sproglige vanskeligheder, socialiseringsproblemer, hyper-/inaktivitet, opmærksomhedsproblemer og koncentrationsproblemer. Dertil viser undersøgelser at kropslighed og kropsligbevidsthed er et meget fremtrædende omdrejningspunkt for barnets selvopfattelse. Derfor er det betydningsfuldt at børn træner og udvikler deres motoriske færdigheder og det understreges af børn med god motorik har:
- har øget tillid til sig selv
- har mere livsmod og er mere livsduelige
- et sundt og godt helbred
- føler sig mindre kejtede, fummelfingrede og hjælpeløse
- har sunde og gode sociale relationer
Leg og bevægelse er barnets redskab til at indtage verden, udvikle sig motorisk og opnå kropsbevidsthed og trivsel. Det er gennem motorikken og sanseapparatet, at barnet lærer hvem, det selv er. Med sig fra fødslen har barnet en del motoriske evner, men hvis dit barn skal forbedre sin motorik, bør det stimuleres og have mulighed for at træne og udvikle disse.
Når barnet er 6 mdr. skal barnet gerne f.eks.
- have øje-, hånd-, mund samspil – kunne putte i munden
- gribe og slippe, lege med begge hænder og bytte fra hånd til hånd
- gribe med hele hånden
- kan holde hovedet selv
- forsøge at flytte sig og hæve sig fra underlag, når det ligger på mave og ryg
- strække sig efter legetøj
- række arme ud for at blive taget op
- rulle rundt
Når barnet er 12 mdr. skal barnet gerne f.eks.
- være med på sociale lege som vinke, klappe kage og ”titte bøh”
- tage en klods i hver hånd
- kravle på hænder og knæ
- sætte sig op i god balance
- reagere på sit navn og imitere talelyd
Når barnet er 18 mdr. skal barnet gerne f.eks.
- gå, rejse og sætte sig, kravle på trapper
- bruge enkelte ord og forstå flere
- kunne putte i, tage ud og sætte på
- begynde at stable klodser
- holde kop og spiser selv
Når barnet er 2-3 år skal barnet gerne f.eks.
- gå forlæns, baglæns og sidelæns
- kunne hoppe og danse
- cykle på trehjulet cykel
- kunne sparke til bold
- gribe stor bold
7 gode råd til hvordan du kan styrke og hjælpe dit barns motoriske udvikling.
- Læg baby på maven.
- Afbryd ikke dit barns leg eller dét som barnet koncentrerer sig om.
- Lad barnet prøve og gøre selv.
- Leg og tummel sammen.
- Opmuntrer dit barn til at øve og træne forskellige bevægelser.
- Bevæg jer sammen – gå i stedet for at tage bilen.
- Gør balancetræning til en sjov leg når I fx børster tænder
Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med babymode.dk.