Mange førstegangsfødende hører begrebet “altanbarnevogn” – som en hjælp vil vi gerne lige forklare hvad det er.
Hvad er en altan barnevogn
En altan barnevogn er som navnet antyder en barnevogn der udelukkende har til formål at stå på altanen eller terrassen.
Barnevognen er ofte en ældre og slidt model og er sjældent “funktionsdygtig” som normal barnevogn.
Hvorfor have en altanbarnevogn?
Altanbarnevognen bruges til at baby kan sove i barnevognen på terrasse/altan uden at du skal stjæle en barnevogn op af trapper/elevator hver eneste gang du skal ind og ud.
Din normale barnevogn stilles ved gadeplan og du har således fast en barnevogn stående højere op som en “fast” installation.
Hvor køber man en altan barnevogn?
Der er mange altanbarnevogne til salg på DBA og Trendsales.
Husk at gøre altanbarnevognen ren
Når du køber en ældre altanbarnevogn er det vigtigt at gøre den fuldstændig ren. Både i alt stof og stel. Vognen kan have stået ude i lang tid uden at være blevet passet og plejet da det jo er den “sekundære” vogn.
Vores bedste råd – Ny madras
Vores bedste råd til dig der overvejer at købe en altanbarnevogn er at købe en ny madras. Med en ny madras kan du skabe følelsen af en ny barnevogn og sikre at baby ligger godt i altanbarnevognen.