Din lille guldklump er lige pludselig slet ikke så lille mere. Tiden flyver afsted og nu er I allerede nået til den tid, hvor det kræver mere end dit mælk at gøre den lille mæt.
Måske er dit barn også begyndt at interessere sig for din mad på middagsbordet, hvilket er et typisk tegn på, at han/hun er klar til at tage det næste skridt. Klar til at slippe brystet eller flasken og eksperimentere med en mere varieret kost. Men én ting er, at den lille er klar til forandringen, en anden ting er, om du er?
Det er ganske naturligt for især førstegangsmødre at frygte overgangen fra flydende til lidt mere fast kost. For tænk nu hvis noget skulle gå galt? Er baby overhovedet klar til den første grød eller mos? Og hvad er god babymad egentlig?
Spørgsmålene er mange, og vi har derfor sat os for at lave en lille guide om, hvornår og hvad du må putte i babys mund.
4-6 måneder
Du kan så småt begynde at introducere dit barn for tynd mos og grød uden klumper efter fire måneder – helst ikke før. Den lille har nemlig ikke det store behov for andet end mælk, indtil han/hun er omkring de seks måneder. Men børn er forskellige og nogle udvikler sig hurtigere end andre.
Kan dit barn endnu ikke holde sit eget hovedet, bør du dog vente med at give andet mad end mælk – også selvom det er over fire måneder gammelt. Det er vigtig, at dit barn både sidder op og kan holde sit eget hoved under måltidet, så de nemt kan hoste det op, som nogle gange kan ende i den gale hals.
Det er klart, at baby ikke går fra mælk til mos på en enkelt dag. De første par uger skal du måske blot give små smagsprøver, så din lille både vænner sig til konsistensen af maden, men også måden at blive madet på – med ske. Derefter kan du så begynde at øge mængden af grød.
Når det første måltid med projekt skemad skal stå, vil det være en god idé, at hele familien er samlet om aftensmaden, da det vil skabe en lidt hyggeligere og afslappet stemning. Samtidig vil al fokus heller ikke være på om og hvor meget den lille spiser.
Fortæl også gerne om den mad du putter i babys mund, og prøv dig gerne frem med lyden vi alle kender: “mmmhhhh”. Selvom det måske lyder dumt, så smitter det faktisk af på dit barn, som vil få lyst til at smage det. Så giv den endelig gas med en masse lyde.
Grød og grønt
Majs-, hirse- og boghvedemel eller flager er rigtig gode sorter at lave grød på til de første par skemadsmåltider. De giver en mild smag og er desuden fri for gluten, som dit barn ikke skal have for meget af. Du kan også vælge at tilføje lidt frugtmos, så det søder grøden og varierer smagen. Her anbefales det at bruge modne æbler, bananer, pærer eller ferskner.
Skal dit barn lige vænne sig til skeen, kan du også starte med at servere en flydende og cremet kartoffelsuppe. Mums! Dit barn må faktisk gerne spise de fleste grøntsager som gulerødder, blomkål, broccoli, ærter, squash osv. Du skal dog lige huske at rense dem godt og koge dem møre, så de let kan moses. Nitratholdige grøntsager (spinat, fennikel, rødbeder, selleri) må dog først gives, i begrænset mængde, når barnet er rundet de seks måneder.
Som alternativ til skemad findes der en super smart type “madsut” fra Kidsme, som er perfekt til introduktion af fast føde. Det smarte ved dette produkt er, at du blot putter et stykke frugt eller grøntsag ind i sutten, som den lille derefter selv kan udforske ved at trykke ud gennem hullerne.
Se denne video, hvor du helt præcis kan se, hvordan den fungere. Se den her:
Husk stadig mælken!
Selvom din lille guldklump nu er blevet så stor og dygtig til skemad, betyder det dog ikke, at du skal droppe amningen eller modermælkserstatningen. Det er faktisk lidt vigtigt, at du stadig supplerer med bryst eller flaske efter hvert måltid, så baby bliver mæt. Det anbefales desuden at amme delvist frem til 12-månedersalderen.
6-9 måneder
Efter at dit barn er fyldt seks måneder, skal han/hun så småt begynde at lære at tygge. Maden skal derfor ikke være så tynd som til at starte med. Det vil være en god idé at begynde at tilføje lidt fisk, fjerkræ og kød i måltiderne, da det indeholder jern, som er godt får dit barn.
Variér gerne mellem forskellige typer af kød som svin, kylling, kalv. Dit barn vil også have godt af, at indtage forskellige slags fisketyper – både fede (makrel og laks) og magre (rødspætte og torsk). Tun er dog ikke godt for dit barn – heller ikke dåsetun! Dit barns hjerne er under udvikling og er derfor meget følsom, og tun kan give et for stort indtag af kviksølv set i forhold til den lave kropsvægt. Så vær obs på det.
Når dit barn er blevet otte måneder, sker der lidt forandringer. Han/hun kan nemlig begynde at bevæge tungen fra side til side og blande maden med sit spyt. Og derfor kan det begynde at spise rigtig tyggemad. Wuhu!
Tyggemad er primært stykker af frisk frugt eller brødhapsere med smørepålæg, som fx leverpostej, avocado eller most æg. Egentlig kan du made med alle brødtyper – også groft brød. Men et stort indhold af kerner bør du vente med, til dit barn er omkring et år.
9-12 måneder
Nu kan spiloppen endelig begynde at spise af jeres mad, hvor smag og konsistens selvfølgelig er tilpasset dit barn. Dog behøver du ikke længere at mose maden helt fint, da den lille skal øve sig i at tygge og synke grovere mad, end den er vant til. Det er nok bare at mose maden med en gaffel eller skærer det ud i små mundrette stykker, som dit barn selv kan spise med fingrene. Det kunne fx være frugt, pastaskruer og grøntsager.
I denne periode skal den lille også gerne have fået kendskab til et bredt udsnit af gode og sunde madvarer. Derfor vil det være en god idé at få lagt sødet mad lægges på hylden og grundlægge sunde madvaner, for at sikre en god ernæring, som vil følge barnet i dets udvikling fremover.
Nem hverdagsmad på under 30 minutter
Hvis du mangler inspiration til at lave super nem, men stadig lækker hverdagsmad, kan du tage et lig på siden Gastrofun.dk, hvor du finder lækre opskrifter på nemme retter som tilberedes på under 30 minutter.
Ønsker du ikke selv at lave mad kan du med fordel overveje at tage et kig på mulighederne for at få en måltidskasse leveret til døren.
