Motion er godt for krop og sjæl, det er de fleste mennesker efterhånden godt klar over. Dette gælder for stort set alle mennesker i alle aldre. Dog er det vigtigt at tage hensyn til, hvordan man træner alt efter, hvor gammel man er.
Børn er både psykologisk og fysiologisk meget anderledes fra voksne. Derfor bør de træne på lidt andre måder end voksne. Dog findes der også rigtig mange myter omkring børn og træning.
Hvis du vil lære mere om den gode træning for børn, så læs med herunder og bliv lidt klogere på, hvordan du kan skabe en sund livsstil for dit barn.
Motion i barndommen giver gode vaner
Der florerer rigtig mange myter om, at man skal passe virkelig meget på, at ens børn ikke dyrker visse motionsformer som blandt andet styrketræning, da det skulle påvirke deres udvikling negativt. Man skal naturligvis være opmærksom på, at ens barn ikke overmotionere, men det er i virkeligheden langt sundere, at de styrketræner, end hvis de blot sidder stille.
Undersøgelser peger nemlig på, at hvis et barn er overvægtigt, så er risikoen for at blive overvægtig som voksen på omkring 70%. Dette skyldes, at motion i barndommen er med til at skabe nogle gode vaner, som man dermed har større chance for at etablere ind i sit voksenliv.
Fitness kan også være for børn
Fitness – og styrketræning i særdeleshed – er en af de allermest populære former for træning blandt voksne, og denne interesse er begyndt at smitte af på både børn og unge. Dog er det netop styrketræningen, som mange påstår ikke er sundt for børn, hvis krop stadig er under udvikling.
Børn må dog gerne dyrke styrketræning. Faktisk er der meget styrketræning inkorporeret i rigtig mange forskellige børneaktiviteter som for eksempel at klatre på klatrestativ eller at hoppe ned fra højder.
Faktisk vil et hop fra en højde være hårdere for et barns knæ og led, end en række forskellige former for styrketræning. Derudover så indebærer forskellige lege og sportsgrene også muligheden for skader, som for eksempel igennem tacklinger, så der vil altid være en risiko til stede, når man dyrker motion.
Derfor kan børn altså sagtens dyrke fitness og styrketræning, så længe det gøres på en sund og forsvarlig måde.
Fitness og styrketræning giver bedre koordination og mere energi
Ikke nok med at fitness og styrketræning er en sjov måde at træne på, så har det naturligvis også en række fordele for kroppen. Fitness kan nemlig være med til at styrke dit barns koordinationsevne, da det giver en større kropskontrol. Dermed vil dit barn sikkert opleve forbedring i andre sportsgrene, hvis de dyrker fitness ved siden af.
Derudover så giver fitness også bare mere energi, for som man siger: ”Man skal bruge energi for at få energi”. Dermed kan fitness og styrketræning være en rigtig god måde, hvorpå du kan introducere dit barn til træning.
Dette gælder specielt, hvis dit barn døjer med overvægt, da de sikkert vil opleve, at styrketræningen vil være en overskuelig træningsform.