Vi er nu nået til andet indlæg ud af tre i serien omkring fødslen oplevet af tre forskellige personer. Denne gang er det faderens synspunkt vi skal høre om og vi møder Morten fra bloggen Farmandsblog som fortæller om fødslen af sin tredje datter.
Min kone har været gennem tre fødsler og jeg har været hendes trofaste sidekick alle tre gange. Da min tredje datter kom til verden, havde vi naturligvis helt styr på, hvordan sådan en fødsel skal gennemføres, men ikke to fødsler er ens.
Vandet går – men sov bare alligevel
Bedst som jeg er på vej i seng, kan min kone informere mig om, at vandet er gået, men at jeg bare kan sove, da hun ikke har regelmæssige veer endnu. Note til andre fødende kvinder: Det er altså pænt svært at falde i søvn, når man ved, at ens kone/kæreste er ved at gå i fødsel.
Jeg nåede da heller aldrig at falde rigtigt i søvn. Pludselig står svigermor i stuen klar til at passe de to ældste piger, og konen og jeg selv er på vej til fødeafdelingen på Svendborg Sygehus. Jo tættere vi kommer på sygehuset, jo færre regelmæssige veer er der, og det er lige ved, at vi vender om igen. Fødende kan åbenbart også få præsentationsangst.
Stilhed før stormen
Vi er de eneste på fødestuen. Klokken er tre om morgenen, og veerne er stadig aftagende. Vi får nu alligevel lov til at blive. Jeg overnatter på fødelejet, mens der bliver rullet en seng ind til min kone. Natten forløber stille og roligt. Faktisk lidt for stille. Vandet er gået for længe siden, så nu vil vi altså gerne have den baby ud.
Om formiddagen skal konen have vestimulerende drop, men så kommer det store indryk. Fyns mange gravide kvinder skal føde, og det skal være lige nu. Da personalet har travlt, udskydes det vestimulerende drop, mens vi kan høre den ene fødende kvinde efter den anden skrige med livet som indsats efterfulgt af babygråd. Konen læser dameblad, jeg drikker kaffe.
Det er nu faktisk helt hyggeligt at være på fødestuen. Jeg slapper af i en god stol og læser nyheder på mobilen. Lydene fra min kone tegner dog et billede af, at hun ikke er helt enig med mig.
I håbet om at veerne vil komme af sig selv, går vi en tur i Svendborg. Vi er ved at tage livet af en ekspedient i en boghandel. Hun kigger på maven og kommenterer, at det må da vist være lige over. ”Vandet er skam allerede gået, og jeg er faktisk indlagt på fødegangen, men er bare ude at gå en tur”, lyder svaret. Derefter pakker ekspedienten meget hurtigt gaverne til de 2 storesøstre færdigt ind – hun ligner ikke en, der har lyst til at holde på os.
Sidst på eftermiddagen bliver droppet sat til, og det virker. Men så vil konen op i badekaret. Droppet bliver sat ned, hvilket resulterer i, at veerne næsten stopper igen. Altså må vi starte forfra. Vi er begge ved at være godt utålmodige. Jeg holder mig lidt på afstand. Min kone har ikke sovet i flere døgn på grund af plukveer, hun er træt og udmattet og har ikke brug for, at jeg ånder hende i nakken.
Velkommen til
Klokken nærmer sig midnat, og det er mere end et døgn, siden vandet gik. Veerne er i gang igen og datter nummer tre er på vej ud af mors mave. Jeg holder mig pænt oppe ved hovedgæret og tilbyder kolde klude til panden, da jeg ingen intentioner har om at få ødelagt mit sexliv fremadrettet.
Konen kæmper en brav kamp, men er tæt på at give op, da jordemoderen konkluderer, at hun er mindre åben, end hun var tidligere. Det er et slag lige i ansigtet. Det tager megen overtalelse fra min og jordmoderens side, før konen igen er ovenpå, men det virker. Pludselig går det hurtigt, og nu skal der presses. Jeg holder nøje øje med uret på min mobil, da uret på stuen ikke virker. Vi står på vippen mellem to datoer, og jeg vil jo gerne vide, hvilken dag min datter rent faktisk bliver født.
Så sker det. Min datter nummer tre kommer ud i friheden. Hun er en lille stille en, der hurtigt kommer op til sin mor. Hun er perfekt. Der knibes en tåre.
Den røde bølge
Det værste er overstået, og nu har vi endnu en perfekt lille datter. Moderkagen skal dog også lige ud, hvilket den kommer, og jeg husker ikke at kigge, da jeg mangen en gang har fortrudt, at jeg kiggede sidste gang – ikke et kønt syn.
Det er dog ikke kun moderkagen, der kommer ud. En skylle af blod vælter pludselig ud, og jordmoder og sygeplejerske får pludselig travlt. De farer rundt som lydløse ninjaer og hvisker til hinanden. Jeg kan godt fornemme, at ikke alt er som det skal være, men vælger at koncentrere mig om min lille datter og min trætte kone. Det viser sig, at konen er blevet 1,9 liter blod lettere, men at blødningen er stoppet, og at der ikke er brug for nogen operation. Altså er alt nu i den skønneste orden, og jeg er endnu engang blevet far til en lille perfekt pige. Velkommen til.
