Baby vokser fortsat i høj fart, og det voksende fosters bevægelser bliver tydeligere for både mor og for alle omkring barnet. For hver uge der går vil chancen for overlevelse, hvis baby bliver født, stige markant.
Hvad sker der i maven?
Baby er et sted i sin udvikling, hvor den cirka har fordoblet sin vægt på blot 6 uger, men på trods af at vægten er steget kraftigt, så er mors trygge mave stadigt et sted med masser af plads.
Det er den rene legeplads for fosteret, som laver kolbøtter og bevæger sig i et væk. Det er stadigt vigtigt man mærker bevægelser hver eneste dag.
Udover de store bevægelser, så er de små ting som øjenvipper og negle også vokset, og de vil nu være en implementeret del af babys krop og udseende.
Babys hud er stadig meget tynd, men for hver uge der går bliver den tykkere, og allerede nu er den faktisk ikke gennemsigtig mere. I denne uge vil størstedelen af babys hud også være dækket af et lille lag hår, som mest af alt minder om små dun.
Dette lag kaldes lagunohår eller uldhår. Lagunohårene er faktisk et biprodukt af den aktivering af hårsækkene i huden, som sker for at producere det vigtige fosterfedt. Det er lidt forskelligt, hvornår baby taber dette lagunohår igen. Nogle har gjort det inden fødsel, mens andre vil have lidt dun på ører, i ansigtet eller på skuldre og ryg. Det kan tage dage eller uger efter fødsel at tabe det sidste, og det hele er helt normalt.
Det bliver kun tungere og tungere for mor
Hvordan den vordende mor har det på det her tidspunkt er meget forskelligt. De fleste kan dog godt fornemme at der er tryk på indefra maven.
Baby kan nemt komme til at trykke på din blære, og derfor må du ile til toilettet i tide og utide. Det er også en påmindelse om, at du skal forsøge at huske træningen af din bækkenbund. Det er en del af kroppen, som virkeligt er på arbejde i denne tid, og dens opgave bliver kun større. Derfor skal den også holdes ved lige og trænes.
Der er mange gode råd til optimal træning af din bækkenbund under graviditeten, både på nettet og ellers ved din læge, jordemoder eller lignende.
Størrelse på foster
Nu er baby oppe omkring de 800 gram, og den vejer det samme som en stor grapefrugt. Formen er ikke helt det samme dog, for baby vil på dette tidspunkt være omkring 31-32 centimeter lang fra tå til top.
Råd til partner
Tiden den flyver måske afsted, og i er nu et godt stykke over halvvejs fra at blive forældre. Baby vil også kunne genkende dig og din stemme ret hurtigt efter den er kommet til verden, og det hele kommer hurtigt tæt på.
Forsøg at nyd tiden, og få sat pris på de ting, som I kan gøre sammen nu. Det lyder som en kliché, men der er ikke andet for end at vente på den lilles ankomst, så I kan lige så godt forsøge at hygge jer under ventetiden.