Når man har et eller flere små børn, kan der melde sig en problematik omkring sovesituationen, som mange forældre kender til: Skal barnet sove i samme seng, samme rum eller komme og putte i løbet af natten? Det er det, der også hedder samsovning. Eller skal man være mere konsekvent og lade barnet sove i sit eget rum og dermed også give de hårdt trængte forældre et natligt frirum?
Der er både delte meninger blandt forældrene og blandt forskerne omkring dette emne, så pointen er her, at forældrene skal gøre det, de finder bedst.
Fordele ved samsovning
Hvilke fordele skal man basere sit valg på, hvis man vælger at sove i samme seng eller rum med sit barn? Her kommer nogle af dem:
- Hvis barnet skal ammes eller trøstes, kan man blive i sengen eller vende hurtigt tilbage til sengen og få sin søvn.
- Barnet føler tryghed og tillid til sin omverden, og det kan virke beroligende, når barnet hører og mærker sine forældre og/eller søskende tæt på.
- Følelsen af tryghed og tillid udløser hormonet oxytocin, der er med til at skabe en tillidsfølelse i barnet.
- Samsovning skaber et langvarigt bånd mellem forældre og barn, fordi de har øget fysisk og mentalt samvær.
Fordele ved at barnet sover i eget rum
De ovennævnte fordele ved samsovning kan dog også opnås ved, at barnet sover i sit eget rum. Forældrene kan dermed sagtens opbygge den samme tryghed og tillid hos barnet, hvis det sover i sit eget rum.
For at etablere denne tryghedsfølelse hos barnet, er det dog vigtigt at indføre nogle ritualer, der viser barnet, at I er tæt på, uanset hvad. Et velkendt soveritual er, at forældrene lægger sig i sengen hos barnet, indtil det er faldet i søvn. Hvis barnet vågner i løbet af natten, kan forældrene gøre det samme og lægge sig ind til barnet og putte, indtil barnet sover.
En god idé i forhold til at barnet sover i eget rum kunne være at investere i en god juniorseng som barnet selv har været med til at vælge. Det gør både sengen og området hyggeligt og trygt, da barnet kender alt til det. F.eks. en rutsjebane kunne gøre sovepladsen sjovere.
Ulemper ved samsovning
Selvom det kan være trygt og hyggeligt, når børn og forældre sover sammen, kan det også give dårlig nattesøvn. Her er det vigtigt, at hver person har sin egen dyne, så man selv kan justere på temperaturen og sove uafhængigt af hinanden. Sengen skal også være stor nok til, at alle kan være der.
Barnets behov kommer ofte først, men derfor skal forældrene alligevel på sigt overveje deres egne behov for samliv i ægtesengen.