Hvis du går over termin
Din terminsdato er blevet fastsat tidligere i din graviditet. Her i Danmark fastsættes den normalt ved nakkefoldsscanningen. Hvis du ikke får foretaget denne scanning, udregner man i stedet en dato ud fra din sidste menstruations første dag. Terminsdatoen er ikke en sikker dato, men giver en indikation om, hvornår du forventes at føde. Sker fødslen inden for en periode på op til 3 uger før og 2 uger efter terminsdatoen, anses det som en fødsel til termin.
Hvis du går mere end to uger over termin
Hvis du går over to uger efter terminsdatoen, er der en øget risiko for, at moderkagen sætter ud af funktion, og det kan derfor være nødvendigt at sætte fødslen i gang, for at barnet ikke risikerer at lide overlast. Barnet tager normalvis ikke mere på, hvis det bliver inde i maven efter de to uger alligevel.
Når du er cirka en uge over tid
Der har været meget uenighed og diskussion mellem læger og jordemødre gennem årene om, hvornår det er bedst at igangsætte fødsel hos gravide, der går over tid. Heldigvis er de nu efterhånden kommet til enighed.
Efter grundige overvejelser og sammenligning med andre lande i Europa, er man i 2011 blevet enige om at tilbyde igangsættelse til gravide, der går 7-12 dage over tid. Førhen hed det sig at gravide skulle gå de to uger helt ud. På de fleste fødesteder stræber man imod at graviditeten er afsluttet indenfor uge 42, hvorfor man tilbyder igangsættelse af fødslen i uge 41 + 3-5 dage.
Diskussionen har blandt andet gået på, hvorvidt vi kan fastholde raske kvinders ukomplicerede graviditeter og ukomplicerede fødsler, nr vi starter fødslen efter kun en uge. Det skal dog siges, at risikoen for fosterdød hos raske kvinder er ekstremt usandsynlig. Der kan dog være en større risiko for en kompliceret fødsel for kvinder med et BMI på over 35, eller for kvinder på over 40 år, gravide med svangerskabsforgiftning, eller gravide hvor barnet ikke vokser godt nok. Her vil igangsættelsen normalt blive tilbudt tidligere.
Fødsel indenfor 48 timer
Igangsættelse er en proces, hvor man forsøger at få startet fødslen, men det er svært at sige, hvor lang tid det tager. 8 ud af 10 kvinder, der sættes i gang, føder indenfor 48 timer, mens de sidste 2 ud af 10 tager længere tid. Tiden afhænger bandt andet af hvor langt henne i forløbet du er, om du er førstegangsfødende eller flergangsfødende, og om din krop er klar.
Her må du væbne dig med tålmodighed. For nogle begynder veerne allerede efter et par timer, for andre går der flere dage, før de kan mærke noget. Sørg for at slappe af imens du venter - der er intet du selv kan gøre for at fremskynde fødslen, og du får brug for alle dine kræfter, når det endelig bliver tid. Forvent en del besøg på fødegangen op til fødslen og sørg for at hvile dig ind imellem.
Sådan foregår igangsættelsen
Som gravid kan man frit vælge, om man vil sættes i gang med hjælp fra det offentlige eller det private. Der er lidt flere metoder at vælge imellem privat, bl.a. hindeløsning, akupunktur og rebozo.
Hos det offentlige starter igangsættelsen almindelig vis med piller. Der findes både piller, der tages oralt, samt stikpiller som jordemoderen ligger direkte op i skeden. I Danmark er det dog mest almindeligt at tage piller oralt. De anvendes dog ikke, hvis du er i en særlig risikogruppe, f.eks. Hvis du tidligere har fået foretaget kejsersnit.
Du møder ind på fødegangen tidligt om morgenen den dag du skal sættes igang. Du vil da først få kørt en CTG-strimmel i en halv times tid og dernæst få udleveret de piller, der skal tages i løbet af dagen. Måske du får lov at tage hjem og komme igen senere eller næste dag, måske du bliver indskrevet med det samme.
Proceduren gentages og fortsættes, indtil livmoderhalsen er væk og du har åbnet dig et par centimeter. Det er her du kan være heldig, at det allerede sker på den første dag, eller det kan være at du skal vente et par dage, det er meget forskelligt og umuligt at forudse.
Fosterhinderne brydes
Når du har åbnet dig et par centimeter, kan jordemoderen komme ind og prikket hul på fosterhinderne, så vandet går. Har du allerede åbnet dig før igangsættelsen, er pillerne slet ikke nødvendige.
Det går ikke ondt at få taget fostervandet, da der ikke er nogle nerver i fosterhinderne. Jordemoderen prikker hul ved hjælp af noget, der ligner en lille strikkepind, eller med en lille plastik dut, som hun kan sætte på en finger uden på sine handsker. For dig føles det bare som et lille tryk, hvorefter du kan mærke vandet begynde at sive ud lige så stille. Herefter kommer veerne, der bliver kraftigere og kraftigere, så du kan udvide dig op til 10 centimeter.
Hvis veerne ikke starter
Hvis veerne ikke er startet efter allerhøjest et par timer, eller hvis de ikke bliver kraftigere, vil du få lagt et drop, der stimulerer veerne. Det gør man også, hvis fostervandet er gået, men din fødsel ikke starter af sig selv herefter.
Du får et ve-drop ligesom du får et almindelig drop eller en blodprøve. Du får lagt et lille drop ind i din hånd forbundet til et stativ, hvor der hænger en pose med ve-stimulerende hormon. Hormonet er en kunstig efterligning af det hormon, som din krop selv producerer, for at starte veerne. Jordemoderen kan regulere droppet, så du lige så stille får mere, eller stoppe det, hvis det bliver for meget for dig eller barnet.
Kraftige veer kan være både ubehagelige eller smertefulde, men du kan heldigvis også få smertestillende samtidig og du har desuden mulighed for at bevæge dig rundt med droppet, hvilket også kan hjælpe på smerterne.
Det sjældne kejsersnit
Det er ekstremt sjældent, at kroppen ikke reagerer på igangsættelsen, men hvis det alligevel sker, er den sidste løsning kejsersnit, hvor man simpelthen går ind og henter barnet ud. Dette gør man oftest kun, hvis den gravide ikke reagerer på pillerne efter 4-6 dage, eller hvis der ikke kommer veer i forbindelse med ve-droppet.
