Det er populært at svøbe sin nyfødte baby ind i en dyne eller et tæppe, så den lille guldklump har arme og ben tæt på kroppen, fordi det giver dit barn en længere og mere tryg søvn.
Det kan lyde mærkeligt, men det giver dit barn en større tryghed at ligge tæt, fordi det på mange måder minder om tiden i mors mave, hvor arme og ben ikke havde plads til at flagre rundt.
Babysvøb, der er en anerkendt teknik i mange kulturer, modvirker også, at dit barn lige pludselig vågner med et spjæt, fordi armene ligger tæt på kroppen. Teknikken er også kendt for at reducere risikoen for kolik og vuggedød.
Svøb er især godt til babyer fra 0-3 måneder, mens nogle babyer kan have godt af det helt op til 7-8 måneders alderen. Det er dog ikke alle børn, der accepterer babysvøb.
Men hvis du fra start vender din baby til at blive puttet i et svøb, der minder om en livmoder-hule, er der altså hurtigt skabt en genvej til en bedre søvn (både for baby og forældre) – men husk, at dit barn kun må svøbes i forbindelse med søvn. I de vågne stunder skal din baby nemlig have mulighed for at opdage og lege med sine arme og ben.
Men hvordan laver du så selv et godt og sikkert babysvøb?
Svaret er, at det faktisk er ret simpelt, så her kommer vores lille 3-trins-guide (som vi jo lovede dig i overskriften!):
- Fold det ene hjørne lidt ned på en dyne eller et tæppe
- Læg dit barns hoved på det hjørne, der er foldet ned, så dit barn ligger diagonalt
- Fold alle andre hjørner ind under din baby, så arme og ben ligger fast (tænk på dit barn som det søde stykke slik i et kræmmerhus)
OBS! Husk løbende at tjekke dit barns temperatur, og sørg for at svøbet ikke er for stramt og dækker ansigtet.
Se 3 metoder til babysvøb i videoen herunder (start ved 02:08 minutter):