Rigtig fine klemmeposer. Sugerøret er lidtsvært at få helt på plads, men de fungerer også uden. Evt kan de måske klippes lidt kortere.
Fantastisk hurtig levering.
Fin æske og hurtig levering
Lynhurtig levering - Fri Fragt over 799 DKK - Betal med børnepenge
Du nærmer dig afslutningen på andet trimester, og kroppen begynder for alvor at forberede sig på den sidste del af graviditeten. Fra nu af er barnets placering i maven vigtig, og din jordemoder vil ofte mærke efter, hvordan barnet vender. Hvis barnet ikke vender sig som ønsket, vil der senere i graviditeten kunne laves et vendingsforsøg.
Her får du et samlet overblik over, hvad der sker i uge 26 - opdelt i fire nøgleområder: barnet, moderen, partneren og de praktiske ting, det er godt at have styr på.
Din baby er nu på størrelse med en papaya og måler omkring 35.5 cm og vejer ca. 900 g. Smagsløgene er færdigudviklede, og barnet kan nu smage fostervandet. Øjnene, øjenvipperne og nethinden er også færdigudviklet, og barnet kan blinke og reagere på lys udefra.De næste måneder vil fokus være på vækst, så barnet bliver større og rundere. Fedtlag dannes under huden, som samtidig bliver mindre gennemsigtig. Lungerne er stadig under udvikling, men bliver mere modne uge for uge. Skulle fødslen ske for tidligt, kan barnet få hjælp med binyrebarkhormon, så lungerne modnes hurtigere.
Maven fylder mere og mere, og det kan gøre det svært at finde en god sovestilling. Mange oplever også åndenød, fordi livmoderen presser op mod mellemgulvet, samt hævelse i ben og fødder sidst på dagen. Rygsmerter, trykken for brystet og hyppige toiletbesøg kan gøre hverdagen mere krævende, mens plukveer bliver hyppigere - et helt normalt tegn på, at livmoderen træner sig selv til fødslen.
Du kan måske også mærke barnet tydeligere end nogensinde før. Sparkene er stærkere, og nogle gravide kan skelne mellem hænder og fødder. Det kan være en blanding af fascinerende og udfordrende, fordi bevægelserne kan holde dig vågen om natten. Nogle kvinder begynder desuden at opleve bækkenløsning, som kan give smerter og gøre det nødvendigt med ekstra støtte fra fx et bækkenbælte.
Når du og din partner begynder at tænke på fødselsforberedelse, kan det også være en god idé at planlægge de praktiske detaljer omkring selve fødslen. En af de ting, mange forældre finder tryghed i, er at tage en prøvetur til hospitalet. På den måde ved I, hvor lang tid turen tager, hvilke veje der er bedst, og hvordan det føles at køre hele ruten.
Det kan give en stor ro at have styr på logistikken i forvejen - især hvis fødslen går i gang om natten eller i myldretiden. Ved at øve turen kan I undgå unødig stress og i stedet fokusere på det, der virkelig betyder noget: at komme trygt frem til fødestedet.
Når fødslen går i gang, er det ofte dig som partner, der skal sørge for de praktiske ting, mens den gravide koncentrerer sig om veerne. Ved at være godt forberedt, kan du skabe ro og tryghed for jer begge.
Dette kan være en tjekliste til dig:
Du nærmer dig slutningen af 2. trimester, og kroppen arbejder hårdt. Maven er vokset markant, og det kan mærkes både i hverdagen og på søvnen. Det er et godt tidspunkt at fortsætte med at prioritere komfort og støtte både til dig selv og i forberedelserne til baby.
En graviditetspude kan hjælpe dig til at finde ro om natten og aflaste kroppen, når maven fylder mere.
Komfort er nøgleordet lige nu. Ventetøj giver dig plads til maven og gør det lettere at bevæge dig i hverdagen.
Din krop er under forandring, og forskellige selvplejeprodukter kan bidrage til at give dig velvære og støtte under graviditeten.
Mange fortsætter nu med at købe babyudstyr lidt ad gangen. Uanset om det er til søvn, transport eller de små hverdagsrutiner, er det rart at føle sig godt forberedt, inden den sidste del af graviditeten begynder.
Køb senest kl. 13 og din ordre sendes afsted i dag
Fortrudt? Hos os kan du ALTID ombytte dine varer indenfor 30 dage
House of Mammashop ApS
Sivlandvænget 3
5260 Odense S
info@mammashop.dk
CVR: 37919632
OBS: Ingen fysisk butik
Modtag info om gode tilbud, kampagner m.m.
Rigtig fine klemmeposer. Sugerøret er lidtsvært at få helt på plads, men de fungerer også uden. Evt kan de måske klippes lidt kortere.
Fantastisk hurtig levering.
Fin æske og hurtig levering